Velkommen

 

 

Vi bor på et nedlagt landbrug ved Roskilde, som vi købte sammen med Annemette´s forældre i 1997.

 

Mikkel blev født i år 1998. Maria blev født i år 2000 og Magnus blev født i år 2002. Annemette arbejder som dyrlæge og Søren arbejder som kompetencechef i byggeledelse.

 

Her så vores lille familie - nytår 2005/06.

 

 

Vores datter Maria fik den 8 november 2006, 6 år gammel konstateret kræft - neuroblastom. Vi vidste fra første dag at vores liv var ændret for altid.

 

Før den tid kunne vi knapt nok sige ordet kræft. Børn og kræft var vores værste tanke og vi læste aldrig de sider i ugebladene som handlede om børn og kræft - det var bare for uhyggeligt.

 

Allerede om aftenen den 8 november gennemsøgte Søren internettet for informationer. Desværre var der meget få positive historier om Maria´s sygdom. Dette skyldes ikke at de ikke findes, men måske mere frygten for at den gode historie måske ikke ender lykkeligt - den gode historie ønsker man ikke skal slutte.

 

Vores formål var fra begyndelsen at skabe de bedste rammer for Maria, således at hver eneste dag ville blive en god dag med mange smil – og smil har vi fået mange af hverdag.

 

Vi valgte i behandlingsforløbet at leve i Nuét og forsøgte at accepterer den situation vi var i.

 

Vi tvivlede aldrig på at Maria ville blive rask.

 

 August 2006

Maj 2007

April 2008

 

Vi var ikke i tvivl om at vores historie skulle fortælles. Men da Maria fik tilbagefald af sin sygdom 4 måneder efter sin færdigbehandling blev ideen om en god informativ kræft historie skubbet langt væk. Vores historie ender ikke lykkeligt. Maria døde den 5 maj 2008 - 1 måned efter sygdommen var kommet tilbage

 

Alle kræft tilfælde er individuelle og heldigvis bliver de fleste børn i dag helbredt for deres kræftsygdom.

 

En masse menneske yder en fantastisk støtte.

 

For os mærkes livet uden Maria hver dag. Vi skal for altid leve med sorg og kærlighed til Maria - det er ikke et valg.

 

Det er rart når Maria bliver nævnt og husket i vores hverdag og vi får tit en tanke til Maria - tak for det.

 

Maria formåede i sit korte liv, at tilføre mange mennesker mange indtryk og mange glæder. Vores familie har modtaget en stor opbakning også i perioden efter Maria´s død, hvilket har styrket os i at der (til trods for den ulykkelige udgang på Maria´s sygdom) alligevel er en god mening I at lave denne hjemmeside

 

På denne hjemmeside vil man sammen med os i tekst, billeder og på video kunne mindes vores glade og smukke Maria. Hendes eftertænksomhed, hendes milde omsorg og hendes kreativitet.

 

Vi tror på at man dør to gange - første gang når sjælen forlader kroppen og anden gang når man ikke nævnes mere. Derfor betyder det meget for os at Maria nævnes og hertil er I med til at hjælpe.

 

Heldigvis oplever vi også en masse positivt. Vi har fået drengene Malte i marts 2009 og Markus i juni 2010

 

Vi deltager stadigvæk i arrangementer hos Foreningen Cancerramte Børn og Foreningen Familier med kræftramte børn. Det er glædeligt at vi på den måde møder mange af dem vi lærte at kende på Rigshospitalet, samt det at foreningerne også yder en stor hjælp til os der har mistet et barn

 

Vores børn - sommeren 2014.

 

 

  P.S. I kan se "Nyt fra os" ved at klikke her eller på linket til højre: At Leve Nu
 

 

 

 

 

Livet med kræft

 

Velkommen»
Her er vores lille familie. Vi bor på et nedlagt landbrug ved Roskilde

 

Billeder»
Her er billeder fra Maria´s liv - minder der udtrykker en masse livsglæde

 

Video»
Her er video fra Maria´s liv - minder der udtrykker en masse livsglæde

 

At Miste»
Da Maria fik kræft troede vi at vi oplevede det værste som forældre.

 

At leve nu»
Vi har været i en sorggruppe med andre forældre

 

Fødslen»
"Jeg husker tydeligt den dag i juni hvor jeg fandt ud af jeg var gravid"

 

Støtten Fra Andre»
Det har været fantastisk at opleve den medfølelse vi har fået fra alle

 

Media»
Vores mål har været at få Maria til at smile hverdag

 

Sygdommen»
Børn får andre former for kræft end voksne.

 

Links»
Nyttige links  vi har brugt I Marias sygdoms forløb

 

Kontakt»

Klik her - hvis du vil i kontakt med os på e-mail

 

Som modvægt mod livets mange sorger har himlet skænket mennesket 3 gaver: Håbet, søvnen og latteren

Immanuel Kant

 At leve