"En Lille Ny Pige"
Annemette skriver:
Jeg
husker tydeligt den dag i juni hvor jeg fandt ud af
jeg var gravid. Jeg havde en mistanke om at være
gravid til brylluppet, men en graviditetstest lige efter
var ikke positiv. Så ventede jeg et par uger,
men da der stadig ikke kom nogen menstruation, prøvede
jeg en test til, og den var positiv !!! Den dag jeg
fandt ud af det var Søren på arbejde. Camilla
var på besøg, og hun havde lige været
inde at blive scannet, og hun var gravid. Det var bare
så dejligt.
Søren
kom hjem fra arbejde, og Anders kom og hentede Camilla.
Søren havde en masse gode råd til Anders,
om hvor godt han nu skulle passe på Camilla i
graviditeten. Hun skulle rigtig slappe af, og Anders
skulle rigtig varte hende op. Jeg lyttede til det hele
og smilede, Søren vidste jo endnu ikke at jeg
også var gravid. Da Camilla og Anders kørte
hjem, gik Søren, Mikkel og jeg en tur (Mikkel
sov i barnevognen). Jeg fortalte at jeg var gravid igen,
og Søren blev meget overrasket og glad.
De
første par måneder havde jeg en del kvalme
og var meget træt. Hver gang Mikkel sov, lagde
jeg mig ved siden af ham på en liggestol udenfor
og sov sammen med ham. Mikkel var med til jordmoderen,
og hans et års undersøgelse blev samme
dag som graviditetsundersøgelse i uge 35.
Den
17. august var vi inde på Roskilde Amts Sygehus
for at blive scannet. Mikkel blev passet af mormor og
morfar, og det var en dejlig oplevelse at blive scannet
og se det lille barn.
Det
var en dejlig graviditet, og jeg brugte ligeså
mange timer som første gang til at lytte og mærke
på maven. Jeg glædede mig utrolig meget
til at se barnet.
Terminen
var d. 28. Januar 2000, så da det blev februar,
kunne det jo blive når som helst.
Efter
uge 40 var jeg til jordemoder check hver mandag. Den
7. Februar var også en mandag, og jeg skulle til
jordemoderen om eftermiddagen. Min mor havde fri, og
Katja, Sarah og Bettina kom på besøg. Vi
aftalte at min mor, Katja, Mikkel og jeg skulle tage
ned i legestuen inde i Roskilde om formiddagen. Det
gjorde vi så, og Mikkel og Katja legede godt dernede.
Vi
tog hjem og spiste frokost, og jeg kunne ikke mærke
noget anderledes i maven. Mikkel sov middagslur, og
da han vågnede var det tid til at køre
ned til jordemoderen. Min mor tilbød at passe
Mikkel imens. Det passede helt fint, da jeg gerne lige
ville handle efterfølgende.
Jeg
skulle være nede hos jordemoderen kl. 15:15. Hun
checkede det hele, og alt var helt fint. Fordi det nu
var uge 42, så fik jeg en tid til at komme op
at blive scannet igen, da man så ville se hvor
meget fostervand der var, og hvordan barnet havde det.
Desuden ville hun gerne undersøge mig vaginalt.
Det gjorde hun så, og fandt ud af at jeg allerede
var 4 cm. åben (det bare pga. plukveerne, som
ikke havde generet mig). Hun mente ikke der ville gå
længe før barnet var født.
Hun
ville meget gerne løsne hinderne (dvs. løsne
der hvor fosterhinderne sidder fast ved livmodermunden).
Det gjorde hun så, og hun fortalte at der godt
kunne komme nogle stærke plukveer efterfølgende.
Jeg sagde, at jeg havde tænkt mig at gå
ud at handle, og hun sagde at det kunne jeg sagtens.
Men derefter skulle jeg bare gå hjem, slappe af
og gå tidligt i seng, så jeg var udhvilet.
Så
jeg kørte fra jordmoderen ca. kl 15:45 og ud
for at handle. Jeg ville gerne købe en badevægt
til Søren, for han ønskede sig en ny.
Så jeg stoppede i Imerco, men de havde ikke nogle
billige. Så stoppede jeg i Netto, og købte
almindeligt ind (mælk, brød, ost etc.).
Så ville jeg gerne lige i Føtex for at
se om de havde en bade vægt, og desuden skulle
jeg også have noget margarine til min mor og nogle
risretter på udsalg. Inde i Føtex kunne
jeg godt mærke at der kom nogle kraftige plukveer.
Men
det var ikke uudholdeligt, og jordemoderen havde jo
sagt de ville komme, så jeg handlede videre. Jeg
fik det hele, og var hjemme omkring kl. 17.
Jeg
kom ind med alle varerne og fortalte at jeg var 4 cm.
åben. Omkring kl. 17:15 mærkede jeg endnu
en kraftig plukve, og lige før Søren kom
hjem endnu en. Jeg sad i sofaen sammen med Mikkel og
Bettina, og hun kunne godt se at det var en kraftig
plukve. Søren kom hjem kl. 17:30, og jeg fortalte
ham det hele. Men jeg mente sagtens vi kunne nå
at få aftensmad, så ondt gjorde det jo ikke.
Jeg
gik i bad imens Søren varmede aftensmad. Veerne
kom tit nu (omkring hver 3-4 min.) og de trak virkelig.
Jeg skulle ikke have noget mad, og jeg ved ikke hvor
meget Søren fik. Min mor tilbød at passe
Mikkel når vi synes (det var en aftale at min
mor og far skulle passe Mikkel når jeg skulle
føde). Det synes vi så var fint omkring
kl. 18:30. Lidt efter ringede jeg ind til fødegangen.
Hun fik at vide at veerne havde været i gang i
ca. halvanden time, og med hvilket interval, og at det
"kun" tog 10 timer da Mikkel blev født.
Hun sagde at vi da godt kunne komme derind af. Men træk
nu tiden lidt, og spis noget mad og tag et langt bad
inden I kommer. Jeg sagde okay, lagde røret på,
og sagde til Søren "vi kører med
det samme".
Veerne
trak virkelig. Jeg kan huske at jeg hang op af døren
ind til stuen, og ude ved garagen. Jeg havde nogle veer
på vej ind i bilen og på parkeringspladsen.
Da vi skulle igennem cafeteriet på vej op til
fødegangen spurgte Søren om vil ikke skulle
vente til den ve var overstået, men det synes
jeg bestemt ikke, det gjorde det bare for ondt til.
Så måtte folk bare kigge, og det gjorde
de så. Oppe på fødegangen gik vi
ind i venterummet.
Da
jordmoderen kom omkring kl 19:15 kom vi ind på
en fødestue med det samme. Hun kunne godt se
at det var veer der trak. Jeg kom op på fødebriksen,
og imellem to veer undersøgte hun mig. Hun kunne
ikke mærke det helt, og ville gerne mærke
ved en ve. Næste ve var omkring kl. 19:30, og
hun mærkede. Ved undersøgelsen gik vandet,
og hun kunne mærke at jeg var helt åben.
Ved
den næste ve følte jeg en utrolig pressetrang,
som jeg slet ikke havde ved Mikkels fødsel. Jordmoderen
fortalte at det var meget vigtigt, at jeg hørte
godt efter og gjorde som hun sagde, for ved næste
ve ville barnet blive født. Det troede jeg ikke
på (ved Mikkels fødsels sagde jordmoderen
jo længe at det var tæt på). Jeg blev
jo syet en del ved den forrige fødsel, så
denne her gang skulle jeg slet ikke presse men bare
puste/gispe, og så lade veen presse barnet ud.
Ved
næste ve pustede jeg så (Søren pustede
sammen med mig for at hjælpe) så længe
jeg kunne, og så pressede jeg så lidt. Så
blev hovedet faktisk født. Indtil næste
ve kom, så blev barnet suget i mundet, og jeg
kunne mærke at den sparkede inde i maven. Så
kom næste ve, og kroppen blev født, og
vi er også forældre til en dejlig pige !!!
DET
ER SIMPELTHEN BARE SÅ DEJLIGT, OG DET ER DEN BEDSTE
FØLELSE MAN KAN HAVE, LIGE AT HAVE FØDT
ET LILLE SUNDT, RASKT OG VELSKABT BARN !!!
Jeg
flåede min bluse af (det havde jeg ikke nået
i farten), og hun kom op at ligge på min mave.
Efter ca. en halv time blev moderkagen født.
Jordmoderen undersøgte mig, og der var intet
der skulle sys overhovedet. Det var bare helt fint.
Så vi hyggede os bare. Der kom mad og flag til
os, og efter en times tid blev Maria vejet og målt.
Derefter
ringede vi rundt til familie og venner, og min mor,
Bettina og Sarah ville gerne ind at se hende for vi
havde aftalt med jordmoderen at Maria og jeg ville blive
på barselsgangen til næste formiddag. Men
så kom hun og fortalte at så skulle vi sove
ude på gangen, og så kunne vi lige så
godt tage hjem.
Vi
havde ikke noget liftnet, men Anders kom kørende
fra Jyllinge med deres (Camilla havde jo født
Clara 14 dage før). Min mor, Bettina og Sarah
kom alligevel, og så kørte vi nærmest
lige efter dem hjem omkring kl. 23.
Da vi kom hjem sov Mikkel. Han
vågnede dog lige omkring kl. 23:30, fordi han
var våd af sved. Han fik skiftet tøj og
sov hurtigt igen. Maria sov også godt om natten,
og jeg kiggede tit til hende. Hun er den dejligste pige
i verden !!! |
|
Livet med kræft
Velkommen»
Her er vores lille familie. Vi bor på et nedlagt
landbrug ved Roskilde
Billeder»
Her er billeder
fra Maria´s liv - minder der udtrykker en masse
livsglæde
Video»
Her er video
fra Maria´s liv - minder der udtrykker en masse
livsglæde
At Miste»
Da Maria fik kræft troede vi at vi oplevede det
værste som forældre.
At leve nu»
Vi har været i en sorggruppe med andre forældre
Fødslen»
"Jeg husker tydeligt den dag i juni hvor jeg fandt
ud af jeg var gravid"
Støtten Fra
Andre»
Det
har været fantastisk at opleve den medfølelse
vi har fået fra alle
Media»
Vores mål har været at få Maria til
at smile hverdag
Sygdommen»
Børn får andre former for kræft end
voksne.
Links»
Nyttige links vi har brugt I Marias sygdoms forløb
Kontakt»
Klik her - hvis du vil i kontakt med
os på e-mail
|