H.C. Andersen Marathon afvikles i Odense. Odense er eventyrdigteren Hans Christian Andersens fødeby, og derfor er løbet opkaldt efter denne store eventyrdigter.

 

 

Ved start

Ved mål

Tid:

10 km

20 km

21,1 km

30 km

40 km

42,2 km

Søren Nielsen

00:53:11

01:48:25

01:54:20

02:46:55

03:52:19

04:05:06

Den umulige drøm blev nået den 25-09-2005, da jeg gennemførte HCA marathon. For historien er lang, men allerede fra barndommen var jeg fascineret af ekstreme sportsgrene såsom Tour de France – langrend og løb. Desværre havde jeg ikke mod på selv at udøve disse sportsgrene.

 

Derfor blev det til en lang karriere i diverse serie fodbold rækker. Støvlerne blev lagt på hylden i 1999 og motionen blev holdt vedlige med korte distance løb. I 2004 blev jeg drevet af et væddemål (nytårsaften 2003-04) på om jeg kunne løbe de 21,1 km på under 2 timer - det lykkedes, men et helt marathon virkede dog stadigvæk umuligt.

 

Efter mit fjerde ½ marathon i jan. 05 begyndte jeg at tro på det umulige og målet var CPH marathon i maj 2005. Desværre bristede drømmene med en betændt akillessene efter en ”kort”  10 km´s træningstur – jeg mistede simpelthen evnen til at løbe og måtte gå ca. 4 km hjem.

 

Jeg havde overhørt alle de signaler kroppen havde givet og jeg var fanget i overtrænings fælden, hvilket betød 5 ugers pause.

 

Det lykkedes dog at blive klar til BT´s ½ halvmarthon i maj hvor jeg til trods for en lang pause overraskende satte ny PR. Det gav troen på et nyt mål som altså blev det netop overstået HCAM.

 

Forberedelserne har været svære - specielt i august hvor de lange tidskrævende ture skulle løbes. Privat var 2 weekender optaget med bryllup – 1 weekend med ophold i Sverige – 1 weekend med overnattende gæster til fætter/kusine fest og så var der et enkelt weekend kursus med arbejdet i Sep. Udover dette var de obligatoriske fødselsdage m.m. som også skulle nås.

 

D.v.s at alle mine lange løb som regel har ligget sendt søndag og som ofte er jeg kommet sendt i seng aftenen i forvejen. Dette har langtfra været optimalt, men HCAM 05 var målet – heldigvis har jeg i hele forløbet haft en forstående familie som har bakket hele projektet op (ellers var det aldrig lykkedes).

 

Løbs dagen blev ikke mindre presset. Annemette og vores 3 børn på 6+5+2år ville med til Odense og opleve løbet. Desværre fik Annemette en arbejdsvagt (som ikke kunne byttes) hvilket betød at vi måtte op allerede kl. 5.15 for at kunne være i Odense til tjek ind kl. 09.30.

 

Vi var på P-pladsen kl. 09.28 og jeg anede ikke hvor jeg skulle ”løbe” hen, mens Annemette parkerede bilen. Tilfældigvis mødte jeg en arbejdskollega som fortalte hvor jeg kunne få mit startnummer. Jeg spurtede der hen og fik nummer og chip

- kl. 09.52 var jeg ved start linien (PUHA).

 

Starten gik og de første 25 km blev løbet i ca. 5:25 pr km – perfekt lige efter planen. Vejret var skønt og publikum var fantastiske – jeg nød det.

 

Ved drikke depot km 27.50 km nød jeg det knap så meget – langsom snigende begyndte mit højre knæ at gøre ondt  (jeg havde frygtet min akillessene – men det var knæet). Det var kun begyndelsen til smertens time – næsten ved hvert skridt jeg tog var der en ny ubekendt muskelgruppe i benene der markeret sig. Pulsen var fin omkring 145 – intet problem.

 

Jeg satte farten ned -  drak ekstra vand ved depoterne og spiste mine energi gel (dem kam man godt blive træt af). Der var intet der indikerede at jeg ville få det bedre. Jeg fokuserede konstant på næste depot 2,5 km længere fremme – og pludselig er 2,5 km en lang distance.

 

En tid på under fire timer glider fra mig mellem 30 og 40 km – jeg holder fokus på det vigtigste – nemlig at gennemføre og få en god oplevelse.

 

Ved depotet ude på 40 km mærket går jeg lidt længere end på de forrige – alle mine ben muskler skreg. Det er umuligt at sige hvilken muskel der gjorde ondt – det gjorde bare ondt i benene.

 

Ved 41,5 km må jeg for eneste gang gå uden der var et depot – det var irriterende, men nødvendigt. Efter ca.100m var jeg klar igen. Pludselig kunne jeg genkende området fra tidligere på dagen hvor jeg havde spurgt en kollega på vej - energien strømmede ud i kroppen - ved 42 km møder jeg Annemette og børnene – det giver ekstra kræfter og pludselig begyndte jeg at ”spurte” mod mål – fantastisk!!!!!!    

 

Jeg gennemførte HCA marathon i tiden 4:05:06.